Valentino afsked med en ener

Foto: Foto: Joel Saget/Afp

Selv om Valentino har forladt modeverdenen, er han langtfra gået i glemmebogen. Nogle af hans vigtigste rober kan for tiden nydes på en stor udstilling i Louvre. Vi mødte Valentino og fik også et glimt at mode

Da den italienske modes maestro, Valentino, for nylig trådte tilbage, efterlod han sig et livsværk, der årlig omsætter for millioner af dollar. Og når en modeskaber af hans kaliber takker af, lukker man ikke bare hans modehus. Valentino-universet lever videre.

På Louvre-museet Arts et Métiers Décoratifs åbnede forleden en stor retrospektiv udstilling, hvor flere af gæsterne var iført nogle af designerens vigtigste kreationer. Mens couturekunder som Daphne Guinness havde haft frit slag i eget klædeskab, var flere, inklusive supermodellen Claudia Schiffer, klædt i tøj fra Valentinos arkiver i Rom – med godt 3.000 rober i det romerske skatkammer, var der nok at vælge imellem til udstillingen »Thèmes et Variations«, hvor højdepunkter fra designerens 45-årige karriere blev præsenteret som kostbare juveler, som også den almindelige pariser kunne besigtige.

For udstillingens kurator, Pamela Golbin, var samlingen lidt af en drøm.

»Det er sjældent, at man analyserer en designer lige efter, at han har stoppet sin karriere. Men den første Valentino-udstilling blev allerede holdt i 1991, og hver gang bliver det lettere at låne tøj fra kunderne,« fortalte Pamela Golbin, der som modehistoriker har været tilknyttet Louvre i over 15 år.

Ifølge Golbin er designerne mere end nogensinde en del af det sociologiske og økonomiske landskab.

»Modehusene er vokset til internationale virksomheder, mens designerne er blevet til kreative direktører og talsmænd for deres eget brand. Hvis deres ånd skal føres videre, er det vigtigt, at de, der følger efter, også forstår modehusets historie. Derfor har flere arkiver med gamle kollektioner,« fortalte Golbin, som sammen med Valentino har fokuseret på aftenkjoler.

Blandt aftenkjolerne var røde rober i den berømte nuance, Rosso Valentino, kjoler med sarte blomsterapplikationer og kreationer i kombinationen sort og hvid – en effekt, som Valentino altid har holdt meget af.

»Da vi installerede voksdukkerne, kravlede Valentino rundt i montrerne og ordnede kraver og knapper, som om de var levende modeller. Han er 76 år nu. Det er sjældent, at en designer bliver ved så længe. Han har altid været på forkant med tendenserne, og han har altid levet i fremtiden. Nu skal han lære at leve i øjeblikket. Det er som alle store skift her i livet. Han skal lære at omstille sig selv,« fortalte Pamela Golbin, mens maestroen selv var travlt optaget med at give interviews til de fremmødte medier.

Det var en brændende passion for Hollywood-glamour, der i sin tid fik den 20-årige Valentino Clemente Ludovico Garavani til at rejse til Paris for at studere mode og senere assistere den berømte modeskaber, Jean Dèsses, hvor han stiftede bekendtskab med personer fra La haute Société og kongelige fra Egypten og Grækenland, blandt dem dronning Frederika.

I 1959 åbnede Valentino sit eget modehus i Rom med hjælp fra sine forældre, og ni år senere fik han sit internationale gennembrud da Jacqueline Kennedy – en af den tids mest medieombejlede personligheder – valgte en hvid flæsekjole fra hans Collezione Bianca til sit bryllup med den græske skibsreder, Aristotle Onassis.

Siden da har designeren – som hurtigt fik tilnavnet Il Maestro – været synonym med glamourøse kvinder og det søde liv. Haute couture-syndikatet har inviteret ham til at vise sine kollektioner i Paris, og hans rober er blevet båret af berømtheder, som også har været gæster i hans mange hjem i Rom, Paris, London og New York. Da han sidste sommer tog afsked med modebranchen, skete det med en tre-dages fest i Rom, hvor gæsterne mest af alt lignede et uddrag af opslagsbogen »Who’s Who«.

Stemningen sitrede også, da Valentino midt mellem to tv- interviews smuttede fra udstillingen for at spæne op ad trapperne til et tomt rum og til en passiar med artiklens signatur.

»Dette er en anden situation end min afskedsfest i Rom, hvor jeg udstillede på steder, som normalt ikke er tilgængelige for den slags ting. Det var en dejlig afsked med dejligt vejr og mange mennesker, som havde det vidunderligt. Men jeg er også meget stolt over at udstille her på Louvre. Musée Des Arts Decoratifs er le chic de Paris… Jeg har ændret mange kjoler for at vise tøj, som er kendetegnende for min lange karriere og for at vise afstandene mellem årene. Det er først, når man kigger på det mange år senere, at man indser tøjets værdi, og at du stadig kan gå med det,« fortalte Valentino, som selv var iført et mørkt jakkesæt og sorte perler omkring håndleddet.

»Lige nu er jeg midt i en detox fra moden, selv om jeg stadig har mange ting, som jeg skal gøre. Det har altid været min drøm at planlægge en opera eller en ballet og måske få det ind i organisationen at ændre lidt på den klassiske måde, man klæder ballerinaer på. Jeg er ved at planlægge et museum, og jeg har arbejdet på en film, der snart er færdig. Jeg tegner stadig – det er en naturlig vane, ligesom når jeg reder mit hår,« fortalte Valentino, som annoncerede sin endelige retræte i september efter, at investeringsselskabet Permira overtog hans modehus.

I januar viste han sin sidste couturekollektion, og hvis han skulle have noget imod sin nye arvtager, Alessandra Facchinetti, er han alt for velopdragen til at sige det.

»Jeg er sikker på, at hun vil gøre et godt job, og jeg vil være meget lykkelig, hvis mit navn lever videre på den rette måde. Jeg forstår, at det er svært at overtage en andens position, og jeg blander mig ikke i, hvad hun laver. Jeg tror, at hun er klog og ved, hvad hun gør… Jeg føler mig meget heldig. Jeg kunne ikke have gjort mere, og jeg forlod jobbet, fordi jeg valgte det. Men med alle de ændringer, der i dag sker i moden, giver jeg de unge designere det råd – og det er meget vigtigt og ikke for at virke formanende – at de skal forstå, at kvinder har en krop, som man skal respektere. Selv om om man tænker på mode og tendenser, skal man vide, hvordan man får en kvinde til at se smuk ud. Skønhed er grundstenen i min metier. Folk vil se smukke ting, og folk vil drømme og føle sig som noget særligt. De vil ikke se latterlige ud i noget, som måske er modens sidste skrig. Så jeg fortæller de unge, at kvinder skal være smukke, kjolerne skal være chikke, og de skal klæde kvinden. Hun skal kunne gå i dem 20 år senere,« forklarede Valentino og tilføjede:

»En kvinde skal være tilpas intelligent til at vide, hvad der passer hende. Jeg siger ikke, at hun altid skal være ekstravagant. Nej, men hun skal altid være korrekt klædt på for at vise sig fra sin bedste side. Det handler om dannelse.«

Dernæst begyndte den verdensberømte designer at rette på presseattachéens cremehvide Valentino-sløjfe for bagefter at le afvæbnende af sin egen last.

Lidt længere væk, ved museumsindgangen, blev opmærksomheden senere rettet mod en høj, slank kvinde med delikat porcelænshud, som var iført et brus af hvide chiffonflæser.

»Hvem er hun?« spurgte flere af gæsterne, da kvinden ledte tankerne hen på Valentinos perlerække af celebre venner. Kvinden med de sky dådyrøjne, som modvilligt stjal rampelyset, var Alessandra Facchinetti. I to sæsoner var hun chef for Gucci i perioden efter, at den amerikanske stjerne, Tom Ford, ikke fik fornyet sin kontrakt. Facchinetti røg efterfølgende, og nu er hendes store udfordring at fortsætte Valentino-traditionerne.

»Det kan godt være, at Valentino ikke kigger mig over skulderen, men jeg kan lide at sige det til mig selv for at holde mig til ilden. Fra det øjeblik, jeg står op om morgenen, tænker jeg på ham. Jeg er 36 år og burde måske også tænke på at stifte min egen familie. Men lige nu er der ikke plads til andre mænd i mit liv end Valentino,« fortalte Facchinetti, som ikke kunne afsløre noget om sin haute couture debut om få dage.

Aftenen kulminerede med en elegant middag i museets selskabslokaler, hvor Valentino holdt en kort tale med Claudia Schiffer som borddame. Hans kæreste – en ung herremodel ved navn Bruce – var et af de nyere indslag i et langt liv med en stor bekendtskabskreds.

»Da jeg rejste til Japan med Valentino i 1977, blev vi modtaget, som om vi var på statsbesøg. Alle museer og templer blev åbnet for os. Det eneste, jeg skulle gøre, var at klippe et rødt bånd over til en ny butik,« fortalte maestroens indiske muse, Kirat Young, som i dag designer smykker til Oscar de la Renta.

Festen fortsatte på en chik natklub på rue de Ponthieu. Dagen derpå holdt designeren frokost på sit slot, Wideville, hvor de røde roser i nuancen, Rosso Valentino, stod i fuldt flor. Valentino-myten lever i bedste velgående – omend med et snert af nostalgi. n

»Thèmes et Variations«, Musées des Arts Décoratifs, 107 rue de Rivoli, 75001, indtil 21. september.

Victorias Secret opvisning med Seal