iPhone og Karoline

juni 16, 2009

Tryk på billedet hvis du er interesseret i at bruge din iPhone til opskrifter. Karolines køkken fra Arla har lavet en sød lille applikation du kan bruge til din iPhone. Du kan også få en version til andre mobiler, men som iPhone bruger skal jeg selvfølgelig sige at den fedeste er lavet til iPhonen.

Tjek den ud idag.

Med Simon Emil Ammitzbøll om bord, tror Liberal Alliance på, at det kan få mere end to procent af stemmerne ved næste valg.

Simon Emil Ammitzbøll og Anders Samuelsen ved dagens pressemøde, hvor de sprang ud som nye partikammerater. – Foto: Jens Dresling
Fusionen mellem Borgerligt Centrum og Liberal Alliance har givet det nu lidt større liberale parti fornyet håb om at klare spærregrænsen ved næste valg.

»Jeg er betydeligt mere optimistisk efter det, der er sket i dag«, sagde Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen, på et pressemøde.

Pressemødet var indkaldt for at fortælle, at folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll lukker sit parti Borgerligt Centrum og melder sig ind i Liberal Alliance.

»Ved at få de bedste dele fra Borgerligt Centrum ind og supplere de bedste dele fra Liberal Alliance, står vi med et parti, som er en reel oppositionsmulighed og et reelt alternativ til VKO-flertallet«, sagde Anders Samuelsen.

To små liberale ville give stemmespild
Samuelsen påpegede, at Liberal Alliance inden for kort tid har fået seks meningsmålinger, hvor partiet ligger over en procent. Hvilket er en fremgang i de seks måneder, der er gået, siden Naser Khader forlod det parti, han selv havde været med til at stifte, og Samuelsen overtog lederposten.

»Det er jeg faktisk rigtig, rigtig godt tilfreds med«, sagde Anders Samuelsen.

Ammitzbøll vil undgå stemmespild
Simon Emil Ammitzbøll begrundede blandt andet sit partiskifte med ønsket om at undgå stemmesplid med to små liberale partier, der hver for sig havde en meget ringe chance for at komme over spærregrænsen på to procent.

»Vi kunne hver især have insisteret på, at det var et mål i sig selv at have to små liberale partier ved næste valg, der hver især kunne have fået en procent af stemmerne. I stedet insisterer vi nu på, at vi samler kræfterne, gør to partier til et og sørger for, at der nu er et parti, der realistisk set kan ramme to procent eller mere ved næste valg, og dermed være den liberale stemme, som der jo er masser af danskere, der savner og ønsker sig«, sagde Ammitzbøll på pressemødet.

Du kan nemt tage 3-4 kilo på i løbet af sommeren. Kombinationen af sol, grillmad, kolde øl og slapper-ferie sætter sine spor.

Sommeren sætter sig bogstaveligt talt på sidebenene. Det varme vejr får os til spise is ved havnen, drikke hvidvin i parken og grille på terrassen.

Men når kolde øl og hygge i sommerhuset trækker, så lader vi samtidig håndvægtene ligge og løbeskoene stå. Og det får konsekvenser.

“Flere har svært ved at holde vægten hen over sommeren end hen over julen. Sommeren virker som et ‘let’ sted med masser af salater, frisk frugt og muligheder for at dyrke masser af motion. Her hviler man i tanken om, at man sagtens kunne holde sig slank, men i virkeligheden bliver man fed,” siger Martin Kreutzer, ernæringskonsulent ved Institut for Human Ernæring under Københavns Universitet, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Mindre motion

Hos flere af landets fitnesscentre mærker man også, at sommer og ferietid er lig med slappertid.

“Vi oplever, at omkring 10 procent sætter deres abonnement i bero eller kun kommer en enkelt gang om måneden i sommersæsonen. Vi danskere bliver jo ofte helt euforiske, når de første solskinsdage kommer, og så vil vi være udenfor,” siger adm. direktør i Fitness.dk, Steen Keller, til Newspaq.

Hos Fitness World oplever man også, at folk især holder lange pauser mellem styrketræningen og spinningtimerne på årets varme måneder.

“Danskerne er jo udemennesker, og hvis det er 15 grader og en smule sol, så finder vi os et hjørne med læ. Vi kan også se, at en del løber ude om sommeren. Selvom jeg er fitnessmand, så kan en dansk bøgeskov sagtens konkurrere med et løbebånd,” siger Per Lyngbak Nielsen, adm. direktør i Fitness World.

Mange kalorier i alkohol

Mange dropper imidlertid også motionen helt for at slappe i haven eller tage et par ugers ferie med sand mellem tæerne og Margaritas i hånden. Men driverlivet har sin pris.

“Du mister bragende meget kondition på den korte tid. Inaktiviteten påvirker din kondition, styrke og udholdenhed. Allerede efter 14 dage er du kastet langt tilbage, så det koster dyrt, hvis du for eksempel går og drømmer om at få en god tid til DHL-stafetten til efteråret,” forklarer Martin Kreutzer.

Det vil ikke overraske ernæringseksperten, hvis mange tager 3-4 kilo på hen over sommeren. Hvis du vil undgå ekstra sommerdeller, skal du spare på de kolde øl og vinen, da netop alkohol indeholder mange kalorier, og samtidig huske løbeskoene, når du tager på ferie, lyder rådet fra Martin Kreutzer.