Næste film du skal se

februar 29, 2008

DANSEN er den længe forventede fortsættelse fra succes instruktøren Pernille Fischer Christensen. Pernille har tidligere instrueret den super gode film “En Soap”.

Dansen tager udgangspunkt i danselæreinden Trine Dyrholm’s ukomplekse liv der pludselig tager en drejning efter mødet med den altid charmerende Anders W. Berthelsen.

Se mere om filmen her: www.dansenfilmen.dk

This is drawn from a hidden folder

 

B.T. ordner paragrafferne og begraver stridsøksen mellem radiokaptajnen og popøret.

Vi giver den lige et ordentligt vrid tilbage – et halvt års tid. Hjemme i privaten på Frederiksberg sover han så sødt – ham ‘X Factor’-Remee. Men, men – den søvn bliver om få øjeblikke furpurret af en kendt radiokaptajn.

- Jeg vågnede ved et kæmpechok. Ude foran mit hus stod en bil med fire kæmpe højttalere på taget og en mand, der råbte og skreg på en pladekontrakt, husker musik-snedkeren Remee.

Han er endnu i dag tydeligt utilfreds med det støjinferno, morgenvært Mads Vangsø sammen med sine kolleger fra Radio 100 FM udsatte ham for den morgen.

Løg ‘Ailsa Craig’

‘Ailsa Craig’ plantet ud 3–5 pr. vokseplads. Foto: Winnie Poulsen

Nogle af de sædvanlige problemer ved løgdyrkning: stokløbning, løgskimmel og løgflueangreb kan decimere høsten ganske betragteligt, i uheldige tilfælde ødelægge det hele.

Fordele ved såning

Jeg siger ikke, at der ikke kan komme løgfluer i planter, man selv har sået, men stokløbning slipper man helt for, og skimlen plejer ikke at være så stort et problem i de såede planter som i dem, der er dyrket fra stikløg.

Og så er der hele det dejlige udvalg, der findes, når man vælger fra frøkatalogerne. Særlig er rødløg ikke gode at dyrke fra stikløg, de løber næsten altid i stok. Det sædvanlige middel mod stokløbning er at lægge stikløgene så sent, at de ikke udsættes for en kuldeperiode. Det betyder så til gengæld, at de skal til at vokse sig store i juli og august, hvor skimmelen florerer.

Ulempen, hvis der overhovedet er en ulempe ved at så løgene, er, at det skal gøres tidligt på året. Helst i februar, i hvert fald i marts. Men dejligt er det da også at se noget spire nu.

Såning

Da løgplanter i de første par måneder stort set ikke fylder noget, kan det fint lade sig gøre at så hver slags i en stor urtepotte. Planterne kan så stå deri, til de skal plantes ud, hvilket er, når risikoen for nattefrost er ovre, ellers dæk med fiberdug.

Så ved god varme, gerne 15–20° C. Når planterne er kommet op, skal de stå lyst, luftigt og køligt. Specielt er det vigtigt, at temperaturen de sidste uger inden udplantning ikke er for høj (maks. 15° C). Ellers tror løgene, at det er sommer, og de begynder for tidligt at danne løg.

Sidste år brugte jeg små priklepotter (5 x 5 x 5 cm) til at så løgene i. Der blev sået fra 3–5 frø/potte. Ved udplantning blev disse småplanter ikke skilt ad; til gengæld plantede jeg potteklumperne ud med større afstand, ca. 25 cm.

Valg af sorter

Nogle af de sorter, som jeg vender tilbage til er:

  • ‘Ailsa Craig’: Kæmpeløg, som skal sås i februar for at blive stort. Spises først, da holdbarheden ikke er så god som for de mindre løg.
  • ‘Red Brunswick’ (‘Braunschweig’): Et flot rødløg, som holder sig godt.
  • Skalotteløg ‘Matador F1’: De blev så store og flotte i 1999, at jeg må fortælle, at det er skalotteløg, for de ser lige så store ud som alle andre løg.
  • Zittauerløg: Der fås forskellige sorter hos alle frøfirmaer.
  • ‘Senshyu Yellow’: Såes på friland i slutningen af juli for at give løg året efter i maj og juni – hvis vinteren bliver mild. Disse forsøger jeg hvert år, selv om der er et stort moment af gambling i dyrkningen, for de år det lykkes, nyder jeg disse tidlige løg kolossalt. De kan f.eks. sås efter de førsthøstede kartofler.

Løg skal tørres godt

Tørringen af løgene er en vigtig forudsætning for vinterholdbarheden. Er vejret tørt og varmt ved høsten, ligger de godt ude i solen. Ellers tager jeg dem ind ved siden af fyret i åbne flade trækasser, lig gamle æblekasser. Efter tørring ligger de vinteren over i mit kolde, frostfri viktualierum. Høst hellere lidt før end senere. Gerne når en trediedel af toppen har lagt sig ned.

Det er så tilfredsstillende at dyrke noget, som kan give mad hele vinteren igennem, så om det er løg, kål eller kartofler, jeg sætter højest, er svært at afgøre. Alle er uundværlige.