MAD: Chop Suey med kylling – Virkelig god

Chop Suey med kylling

Type: Fedtfattig / Hovedret
Tilberedningstid ialt: 15 min
Arbejdstid: 15 min

Ingredienser: 2 pers.
2 løg (Læs om)
2 tsk ingefær (Læs om)
600 g kyllingekød (Læs om)
250 g blomkål (Læs om)
150 g gulerødder (Læs om)
150 g frosne grønne bønner (Læs om)
250 g hvidkål (Læs om)
100 g bønnespirer (Læs om)
100 g bambusskud på dåse (Læs om)
6 dl hønsebouillon
4 tsk sojasauce (Læs om)
maizena

Fremgangsmåde:
-Kom olie i en wok og lynsteg løg og ingefær heri. Tilsæt kyllingekødet og de fintsnittede grøntsager lidt efter og lynsteg det hele. Tilsæt nu bouillon og sojasauce. Lynsteg et par min. og jævn retten med lidt maizena mel.
Energi indhold pr. person: 1470 kJ

Energifordeling pr. person:
Protein: 44% / 38g
Kulhydrat: 25% / 22g
Fedt: 31% / 12g Forstå fedtprocenten

Tor Nørretranders: CIVILISATION 2.0

Tor Nørretranders skruer op for jubeloptimismen og beskriver konturerne af en ny civilisation.

Skiftet til en ny civilisation skete i 2006, for det var her, at menneskene overalt på kloden opdagede, at der var ved at ske et eller andet mærkeligt med vejret.

Med den forudsigelse indleder Tor Nørretranders sin 20. bog, som på mange måder er en gennemgang af, hvad han har gået og rodet med i de seneste 10. Også denne gang er der tale om den opslugende og fascinerende blanding af videnskabsjournalistik, imponerende sammenkædning af vidensområder og engageret filosofisk prædiken, som efterhånden er blevet det nørretranderske varemærke.

Tor Greatest
Og så er denne bog alligevel anderledes, for tager man et kig på Civilisation 2.0 fungerer den nærmest som en slags Tor Greatest, der effektivt samler tankerne for de seneste 10-15 års skriverier. Det kunne godt se sådan ud: Med klimaændringen forstår mennesket endelig, at vi er forbundet med hele kloden i et organisk netværk, og at alt er nøje afpasset og afstemt med hinanden i ligevægtige systemer (Verden vokser, 1994).

Derfor forudser forfatteren, at mennesket endelig lægger kortsigtede Lomborg-kalkyler bag sig og overgiver sig til den vedvarende energi. Resultatet bliver en økologisk revolution, der betyder afslutningen på det landbrug, som har forpestet både vores klode og vores helbred lige siden indførelsen for 10.000 år siden (Menneskeføde, 2005).

Landbruget var Civilisation 1.0, der godt nok igangsatte byernes udvikling, men som også blev startskuddet til bureaukrati, ulighed, undertrykkelse og monopoler. Hvor jæger-samlerne levede i lykkelig udveksling af gaver og sex, markerede landbruget starten på vareøkonomi, akkumulering, copyright og centralisme (Det generøse menneske, 2002).

Det var i sandhed et virkeligt syndefald, og til sidst forandrede det menneskets naturlige spiritualitet til institutionaliseret monoteistisk religion til gavn for samfundets magtmennesker (At tro på at tro, 2003).

Det var i sandhed en mørk og ugunstig periode. Lige indtil internettet kom, og den frie udveksling af varer, tjenester, kultur, hjælp, kærlighed og idéer igen frisatte kreativitet og frihed (Stedet som ikke er, 1997).

Med Civilisation 2.0 er vi tilbage i urtiden. Men kun på det mentale, organisatoriske, økologiske og ernæringsmæssige plan. For teknologien er ikke hårde sten, men hardware forbundet i gigantiske kæmpekomponenter af netværk. Og så behøver det i øvrigt slet ikke at være elektronisk. Med Nørretranders veludviklede sans for at spotte ligheder er det ikke svært at genfinde netværkstrenden i social udveksling, menneskeartens familietræ, matematiske formler, middagsselskaber, videnskabelige afhandlinger, søgemaskinen Google og selvopretholdende økosystemer. Netværk er vejen frem, og vi befinder os på tærsklen til linkenes tidsalder, hvor stenalderprincipper om åbne og generøse fællesskaber genopstår fra fortiden. En fællesskabslogik, der i dag tjener milliarder ind til virksomheder som Google, Skype og andre selskaber, der satser på formidling af kontakt mellem mennesker. Ikke på salg og køb af varer.

Der er en besnærende darwinistisk logik i argumentet, som er tiltalende: vi vender tilbage til det udgangspunkt, som vi er bedst tilpasset. Men vi gør det med en større forståelse for den sammenhæng, vi indgår i, og en teknologisk overlegenhed, der tillader 10 mia. mennesker, uden at vi behøver tage mere fra økosystemet, end vi giver tilbage. Det er både visionært, underholdende og en blanding af lige lovlig mange ting. Alligevel er det uafviseligt en spændende sammenfatning af en række rigtig gode idéer, som måske hvem ved? virkelig har fremtiden for sig.